Det var oliekrisen i Suez, som i 1957 med et slag gjorde minibiler eftertragtede. Leonardo Lord reagerede prompte og bad sin designer om at gå i gang med en ny minibil. Designeren var ingen anden end Alec Issigonis, som også havde designet Morris Minor. Kun få måneder senere, i oktober 1957, stod de to første prototyper klar under projektnavnet ADO15 (Austin Drawing Office project number 15), Begge var malet orange. Det var designeren, som rullede den første tur i en prototype og allerede fra første færd, var den nærmest perfekt. Knap ét år senere stod Minien klar til præsentation for pressen, mens fabrikken i Longbridge blev gjort klar til masseproduktion. 

Bilen blev lanceret som to identiske modeller; Morris Mini-Minor og Austin Seven. Kun skiltningen var forskellig.

"Røntgenbillede af Austin Mini X Ray (Mwb (1959))

Den betagede omgående pressen, bl.a. fordi den kompromitterede bilfabrikanternes uskrevne håndbog; Denne bil var lille, økonomisk og praktisk, men alligevel var det en rigtig brugsbil med plads til fire personer, en god topfart, fantastiske køreegenskaber og så var den en lille teknisk genistreg. Mens konkurrenterne stadig producerede biler med lange forender, tværstillede Leonardo Lord motoren i minien for at gøre bilen kompakt. Også affjedringen var speciel, da alle hjul var uafhængigt affjedret. Ganske vist ikke af den avancerede type med støddæmper og fjeder, men en enkel og solid gummistøddæmper pr. hjul. 

Bilens størrelse og dens pris ved introduktionen appellerede til arbejderklassen og sådan forblev det de første år. Men i 60'erne, hvor fri kærlighed, fred og flower power blev slagord, vandt bilen stor begejstring i de finere kredse. Rockmusikere, skuespillere og det fine herskab kæmpede om at få fat i en mini.

På grund af bilens lave egenvægt, de små hjul placeret i hvert sit hjørne og det meget lave tyngdepunkt, havde den rigtig gode køreegenskaber. Bilen vandt mange store sejre, heriblandt Monte Carlo rallyet flere gange.  

Danskerne tog minien til sig som resten af verden. Den fik øgenavnet Hundehuset - ikke særlig feterende, men dog rimeligt beskrivende for Alec Issigonis særprægede design.

I perioden 1962 - 1967 produceredes også ovenstående variant. Slægtskabet til Morris Minor Traveller er ganske åbentlys

Minien er siden præsentationen blev solgt under mange navne. I Danmark kender vi den som Morris Mascot. I England blev den lanceret som Morris Mini-Minor og Austin Seven. Senere som Austin-Morris Mini. Den blev også i en periode solgt som Riley Elf, som var en luksus sedan-udgave med læderinteriør. Alle modellerne blev produceret af BMC. Minien produceres fortsat i basisversionen med en motor på  998 ccm eller 1098 ccm. Den har ikke haft en officiel importør i Danmark siden midten af 70'erne.