Færgearkivet

ØresunDSBådene


Dampskibsselskabet Øresund  

Historie


Efter at Øresundstrafikken havde haft dansk dominans gennem DFDS under 1800-tallets sidste del, dannedes et nyt svensk-dansk konsortium under samarbejdsnavnet "Øresund Steam Ship Co."
Den 1. april 1900 indledtes trafikken gennem overtagelse af samtlige 7 både fra DFDS hidtidige trafik.
Trafikken foregik fra København til Malmö, Landskrona og Helsingborg.
Sommerture til Ven og specielt Mölle ved Kullaberg blev meget populære, ikke mindst p.g.a. at "gemensamhetsbaden" der var blevet meget populære - mænd og kvinder kunne her bade sammen!
Rederiets likviditet blev under 2. Verdenskrig særdeles presset. Det førte i 1943 til, at de danske og svenske stats-baner overtog aktiemajori-teten i rederiet.
Efter krigen udvikledes Øresundsregionen hurtigt og da pastvangen mellem Sverige og Danmark ophævedes i 1950 øgede antallet af rejselyst eksplosivt.
På linien Malmö-København erstattedes de gamle dampskibe af de nybyggede "De Store Både".
Også biltrafikken udviklede sig kraftigt, og I forbindelse med rederiets 60-årsjubilæum indviedes bilfærgesejlad-sen på linien Limhamn-Dragør i april 1960. Det blev en linie som voksede hurtigt, takket være den kortere overfartstid og nye ringveje rundt om København.
I begyndelsen af 1960-erne kom intressen for hurtiggående skibe, og i 1965 startede Øresundsselskabet sejladsen med "Flyvebådene" Malmö-København. Det var bæreplansskibe - "Hydrofoils" som til en stor del bevægede sig over vandet.
I 1973 overtog Öresundsbolaget Malmö-Travemünde-Linien fra moder-selskabet SJ.
Gennem samarbejde med Trave Line i Helsingborg dannedes "Saga-Linjen" og nogle år senere udvikledes samarbejdet til også at omfatte TT-Linie i Trelleborg under det nye navn "TT-Saga-Line". Hele Tysklandstrafikken flyttedes samtidig til Trelleborg-Travemünde.
For at effektivisere trafikken på Øresund deltes Øresunds-selskabet i 1977 i en svensk del, "Sundfart" som fik ansvaret for at drive Limhamn-Dragør-linjen, og en dansk del, "Øresundsbådene" som overtog ansvaret for De Store Både og Flyvebådene Malmö-København.
Trafikudviklingen var imidlertid aftagende efter at der var blevet lagt restriktioner på det toldfrie salg af varer ombord.
Både De Store Både og Limhamn-Dragør-linjen viste negative resultater.
Nye samarbejdsformer (og partnere) var nødvendige.
Løsningen fandt man gennem et nyt samarbejde med Rederi AB Svea som drev LB-færgerne mellem Helsingborg og Helsingør og de tabsgivende SL-færger mellem Landskrona og Tuborg Havn.
I tidlige diskussioner fandtes der planer om at flytte Dragør-færgerne til Landskronalinjen og Landskrona-færgerne til en ny linje Malmö-Tuborg Havn.
Dermed ville Limhamn-Dragør-linjen ophøre og risikoen for planlagte konkurrerende bilfærger fra Øresundsbådene Malmö-København elimineres.
Resultatet af samarbejdet blev en sammenslutning af rederierne Svea og Sundfart under navnet SFL, Scandina-vian Ferry Lines med uændret trafik til Helsingør og Dragør.
I samarbejde med Øresunds-bådene åbnedes en ny færgerute Malmö-Tuborg Havn med de tidligere SL-færger.
Dette indebar også, at det var definitivt slut med "De Store Både" til og fra Københavns centrum.
Malmö-Tuborg Havn-linien var dog en fuldstændig fejlsatsning og ophørte efter mindre end et års trafik.
I løbet af 1996 overførtes både de svenske og danske virksomheder til Scandlines AB respektive Scandlines A/S som, trods det fælles navn, er to helt selvstændige virksomheder.
I og med byggeriet af den faste Øresundsforbindelse mellem Malmö og København ophørte trafikken på linien Limhamn-Dragør i 1999, mens Flyvebådene Malmö-København fortsatte frem til 2002.

kilde: Ingmar Sellberg

 

{component}option=com_djcatalog2&view=items&cid=0&pid=6:oresundsbadene&over=1{/component}