I 1976, fik Chrysler UK bl.a. egnsudviklingsstøtte fra den britiske stat til at udvikle en ny lille bil som erstaning for den legendariske Hillman Imp. Bevillingen af egnsudviklingsstøtte hang sammen med at produktionen skulle henlægges til et nyt produktionskompleks ved Linwood-fabrikken i Skotland. For at minimere udgifterne, skulle projekt 424 anvende platformen fra Hillman Avenger. Detaljer som lygter og instrumentering blev hentet direkte fra de franske Simca-modeller. Resultatet blev præsenteret efter kun 18 måneders udviklingstid i 1977. Det blev en ret vaks 3-dørs hatchback med frontmotor og baghjulstræk. Den lå type- og størrelsesmæssigt dog meget tættere på Avenger-en end Imp-en, men beholdt dog nogle Imp-features og styling. Fra starten leveredes model-424 med 3 forskellige motorer: En 928 ccm Hillman Imp-motor samt 1295 ccm og 1598 ccm Avenger-motorer.

Chrysler besluttede at genoplive "Sunbeam"-navnet, som fra 1976 kun havde været brugt på eksportmakederne (heriblandt Danmark, hvor Hillmann Avenger slogtes som "Sunbeam 1300 hhv. 1600"), til den nye model. Desværre var dette ikke på linie med Chrysler Europas politik om på sigt helt at skaffe sig af med de gamle Rootes modelnavne. Som en konsekvens heraf blev modellen lanceret som "Chrysler Sunbeam" - et voila!.

Berømte biler med navnet "Sunbeam" blev hentet frem fra gemmerne for at slå på tromme for den nye bilmodel. Det var blot en skam at den nye "Sunbeam" ikke helt kunne leve op til nogle af forgængernes fortræffeligheder.

Chrysler Corporation var på det tidspunkt (atter) I dybe financielle vanskeligheder. Ovenpå oliekrisen I 1973-74 solgte Chryslers amerikanske benzinslugere katastrofalt dårligt på hjemmemarkedet. Forsøg på at lancere europæiske modller i Nordamerika lykkedes kun dårlig. Eksempelvis blev forsøget med at sælge Simca Horizon I USA som Dodge Omni en stor skuffelse. Chrysler Corporation valgte derfor i stedet at sælge den europæiske division til Peugeot I 1978. Der blev produceret ialt 104.547 aksemplarer af modellerne "Chrysler Sunbeam 1.0, 1.3 og 1.6" fra 1977 - 1979.

Hos Peugeot havde man brug for et friskt navn til sin nyerhvervelse. Efter at have støvet gennem skrivebordsskufferne faldt man her over bl.a. navnet Talbot. Det blev diskuteret af Peugeout-ledelsen på linie med navne som Delage, Delahaye og Bugatti. (Sidstnævnte har man som bekendt senere solgt rettighederne til.)

Talbot-navnet,der havde ligget ubrugt hos Peugeot siden 1959, hvor den sidste "Lago" blev producetet, blev valgt. Talbot blev substitueret for Chrysler, og "Chrysler Sunbeam" blev til "Talbot Sunbeam" (på nogle markeder dog "Talbot Simca Sunbeam"). Det var ganske ironisk, eftersom denne navnekonstellation allerede havde været brugt i 1938, og havde givet ophav til mange kontroverser mellem Roesch Talbot og Coatalen Sunbeam fans. De var blevet meget ophidsede, da Sunbeam-Talbot mærket først creeredes i 1938.

I 1979 kom to nye "Talbot Sunbeam"-modeller på gaden. De skulle I noget højere grad være med til at manifestere 424-erens renomé som en sports-hatchback - I tråd med tidligere tiders "Sunbeam"-modellers. Traditionelt markedsførte man I Rootes-gruppen sports-versioner af Hillman-modellerne som "Sunbeam".

Den første nye "Sunbeam" kaldet 1600 Ti brugte Avenger Tiger-motoren med fremragende præstationer til følge. Ti-en pralede også med det - med alufælge, spoiler, fartstriber og smart bemaling over det hele! Den anden nye modelvariant var imidlertid meget mere potent. 424-erne var her blevet modificeret, så der blev plads til en 2,2 liters Lotus-motor. En "Sunbaem-Lotus" var dæmonisk hurtig i optrækket. 0 til 60mph (78 kph) kunne klares af en serieproduceret hatch på respektable 6.6 sekunder! I 1979 var det kun forbeholdt mærker som Ferrari og Porsche. Bilerne med "Gruppe-2-rally" specifikation, kunne imidlertid klare de 0-60 mph på kun 5 sekunder. Sådanne tal var dengang uhørte for en "sports-hatch" og er selv idag ganske respektable.

"Sunbeam Lotus" vandt "World Rally Championship" i 1981; men desværre blev dens glorværdige liv kort. Rallysucces var ikke nok til at lokke købere til at aftage "Talbot"s skotske produkter. De led efterhånden af alderstegn. 424-eren var trods alt mest en forklædt Hillman Avenger. Mange strejker og en ikke alt for god samlekvalitet var medvirkende til at Linwood-fabrikken, hvor alle Avenger og Sunbeam-modeller var kommet til verden siden 1970, lukkede samme år. Dermed var det uigenkaldeligt slut med Sunbeam- og Avenger- produktion.

Ialt 10,113 Sunbeam 1600 Ti modeller og 2,308 Sunbeam Lotus modeller blev det til mellem 1979 og 1981. Til sammnligning blev der produceret ialt 105.847 aksemplarer af modellerne "Talbot Sunbeam 1.0, 1.3 og 1.6" mellem1979 og 1981.

På trods af nedlæggelsen af produktionen I Skotland gik det stadig skidt for Talbot UK. Der kom næsten ingen nye modeller på markedet og orgnisationen måtte lide den tort at se sin eneste nyhed - Talbot Arizona - blive omdøbt til Peugeot 309 i sidste sekund inden den kom på gaden i 1985. Ved slutningen af 1980-erne var den eneste Talbot-model på gaden "Express"-varevognen, udviklet I samarbejde med Peugeot, Citroen og Fiat. Talbot-navnet er nu også her erstattet af Peugeots.

Selvfølgelig eksisterer Ryton-fabrikken stadig! Her produceres masser af Peugeot 206-ere - også til eksport. Stationcarudgaven 206SW produceres faktisk udelukkende her.